Et hårdt krav

Jeg skyndte mig ned og fik fat i en ny nøgle til mit værelse og så fik jeg ellers noget andet tøj på, lagt make-up, sat hår og så var jeg klar. Jeg skyndte mig ud og ned til hallen hvor jeg så Tom. "Heej smukke!" Sagde han og tog min hånd. Jeg blev taget ud af køen og fulgte med Tom. "Kom. Du kommer med her og så kan du bare komme ind sammen med mig. Det går 10 gange hurtigere end at stå i kø." Sagde han og hev mig med sig. Jeg så Frederikke stå og stirre ondt efter mig. Jeg fik en sms. "Hvad sker der for dig?! Så går du fandme med Tom ind?!" Skrev Frederikke. "Han hev mig selv med! Jeg stod bare og ventede på at komme ind. Vi ses derinde. Jeg skal nok finde jer igen. Og så kan i også lære Bill og Tom og de andre at kende." Skrev jeg og gik med Tom ind. Fuck det var næsten helt uvirkeligt det her. "Skal du skifte tøj eller noget før koncerten?" Spurgte Tom og smilede sit dejlige smil til mig. Wow til mig! Det havde jeg faktisk aldrig troet han ville. Det var virkelig uvirkeligt det her. Nå ligemeget jeg. Nu skulle jeg bare tage det stille og roligt. Tom var jo også bare en almindelig dreng og han havde også sit eget liv og sådan. "ja og have sat make-up og sådan." Sagde jeg og smilede. "Du skal have lagt make-up af Bills stylist! Du bliver så køn!" Sagde Tom. "Skynd dig at tage tøjet på." Sagde han og viste mig et toilet. Jeg skiftede hurtigt og så bagefter kom jeg ned og sidde i en stol hvor en make-up artist satte hår og lagde make-up på mig. Wow! "Tak Marie…" Sagde jeg bagefter og kunne ikke fatte den utrolige make-up hun havde lagt på mig. "Så lidt Eli." Sagde hun og smilede til mig. Jeg rejste mig og gik over til Tom. "Wow! Du er mega smuk!" Sagde han. Jeg smilede lidt til ham. "Jeres make-up artist er utrolig…" Sagde jeg og smilede lidt. "Du hjælper også meget. Du er smuk både med og uden make-up." Sagde han og nussede mig på kinden. Jeg smilede til ham. "Nå men jeg må hellere komme ud i hallen inden Frederikke slår mig ihjel." Sagde jeg og smilede lidt før jeg gik ud i hallen. Jeg fandt Frederikke. "Hej igen." Sagde jeg og stilte mig ved hende. "Hej… Det var også på tide. Hvad er der imellem dig og Tom?" Spurgte hun en anelse vredt. "Ikke noget…" Sagde jeg. Der var jo faktisk ikke noget imellem os. Vi var bare venner. "Jeg er bare hans ven…" Frederikke smilede. "Godt… Så har jeg stadig chancen for at score ham." Sagde hun og vendte sig så mod scenen. Vi stod næsten helt oppe ved scenen men stadig et stykke fra. Tom kom ind og spejdede ud over salen efter mig. Jeg smilede til ham da han fandt mig. Han begyndte på forspillet og så kunne man høre Bill kom ud imens han sang. Det var Totgeliebt. Jeg elskede bare den sang. Vi skreg imens vi lyttede til den dejlige musik. Pludselig blev jeg hevet op på scenen og placeret ved siden af Bill. "Hvad hedder du?" Spurgte Bill venligt imens han lagde armen om mig. "Elisabeth…" Sagde jeg stille. "Kender du resten af teksten til Totgeliebt?" Spurgte han. Jeg nikkede. Drengene begyndte at spille igen og jeg sang med. Hele salen piftede og skreg. Måske kunne jeg synge alligevel. Eller også var det bare noget jeg bildte mig selv ind.