Minder

”Jeg gider ikke det her shit mere, fuck ud af mit liv” Hørte hun sig selv råbe, mens tårerne strømmede ned af kinder på hende. Slaget kom som et chok, selvom hun havde prøvet det før. Hun mærkede hvordan det brændte i kinden, og hun tav, med det hun egentligt skulle have sagt. I stedet flåede hun døren og styrtede ud på gaden. ”Kan du så komme tilbage møgkælling” hørte hun ham råbe nogle meter bag sig, men det var nok nu. Hun ville ikke finde sig i hans opførsel, så hellere flygte.
Hun spurtede ned af dem tomme gade, mens hun kunne mærke hvordan det stak i halsen på hende. Bag sig kunne hun stadig høre hans tunge skridt, der langsomt kom tættere på. Længere fremme kunne hun pludselig se en lille gyde der stak ind mellem muren, og hun mærkede håbet stige en lille smule. Hun satte farten yderligere op, selvom om hun i forvejen løb alt hvad hun kunne. Hun smuttede ind i den lille gyde, og til hendes store lettelse løb han forbi. Hun var taknemmelig for at det var mørkt. Da det nu var næsten overstået, mærkede hun trætheden overmane sig, og lod sig glide ned langs med muren, så hun til sidst sad på den fugtige asfalt. Hun slog armene om sine ben, mens hun sad og rokkede let frem og tilbage. Et let fnis undslap hendes læber. Jeg er ved at blive sindssyg tænkte hun, der var overhovedet ikke noget sjovt ved den situation hun stod i nu. Hun lagde hovedet i armene og kom til at tænke på alle kærestevoldsofre, man hørte om forskellige steder. Ikke alle var så heldige som hende, at undslippe.
Hun kunne mærke hvordan hun begyndte at fryse, og slog armene tættere omkring sig. Det er vel heller ikke engang sikkert jeg undslipper. Ikke levende i hvert fald tænkte hun, og endnu et fnis undslap hendes læber. Hun vidste ikke hvor hun skulle gå hen. Hun havde ikke nogen venner i nærheden, og hendes forældre boede i den anden ende af landet.
Politiet var selvfølgelig udelukket. Hvis han nogensinde fandt ud af, at hun havde sladret til politiet, ville han ikke bare nøjes med at give hende en lussing. Han ville slå hende ihjel.
Hun lukkede øjnene og lod tankerne glide over en masse minder

Hun står foran restauranten. Hun smiler, da hun mærker et par varme hænder, der dækker over hendes øjne, og en dyb stemme der siger ”Gæt hvem det er” med en antydning af smil i stemmen. Hun fjerner hænderne, og vender sig om, og han planter et kys på hendes mund. Hun smiler, og kysser lidenskabeligt igen. Hun vil ikke have kysset til at stoppe. Han trækker sig blidt væk fra hende, og tager hende om skuldrene, og de går sammen ind i restauranten. De finder et bord og sætter sig, kun koncentreret om hinanden. De får ikke engang bestilt noget mad, sidder bare og kigger hinanden dybt i øjnene, mens han nusser hendes hænder, indtil de bliver smidt væk med beskeden om at de altså kun kan få lov til at sidde der, hvis de bestiller noget. De er ligeglade, går ud af restauranten hånd i hånd, stadig smilene. De snakker om alt om intet, og tiden går bare..

Mindet fadede ud, og hun kunne mærke sørgmodigheden skylle ind over sig. Der var engang.. En gang hvor han ikke var påvirket af druk og stoffer. Et andet minde skyllede ind over hende, og hun lod sig igen drage ind

Han står og råber af hende. Hun opfatter ikke hvad, bare at han råber. Hun krymper sig, selvom om hun ikke ved hvad hun har gjort. Hun prøver stille at hviske til ham at hun ikke har gjort noget, men det gør bare endnu vredere ”Hold kæft kælling” råber han, og hun mærker hvordan det sårer hende at han kalder hende skældsord. Hun ville være ligeglad hvis det havde været en hvilken som helst anden, der havde sagt det, men lige netop at det var ham sårede hende dybt. Hun kan mærke hvordan tårerne presser på mens skældsordene regner ned over hende

Hun kunne ikke holde tårerne tilbage. De pressede bare på, og hun lod dem få frit løb. Det havde været hendes første skænderi med ham, og hun havde været synderknust flere dage efter. Selv efter at han var blevet god igen. Det kom også som et chok for hende, for før det var han altid så blid, og rar men ligeså snart han fik noget at drikke blev han et monster. Et tredje minder bevægede sig ind i hendes tanker

De ligger og putter på sofaen mens de ser film. Han er igen den blide og rare person hun kender Hvordan kan man lade være med at elske ham? Han purrer let op i hendes hår, og kysser hende på kinden. Hun lukker øjnene og falder i søvn, mens han nusser hende på ryggen.

Flere og flere minder strømmede bare til hende og hun kunne snart ikke skelne dem fra hinanden. Det ene øjeblik var han det søde og rare menneske hun kendte, det næste monster, men et minde skilte sig dog ud, fra de mange minder om ham

Slagene og sparkene regner ned over hende. Han er fuld igen. Det sker efterhånden oftere og oftere at hun kom hjem fra arbejde, og at han sidder fuld igen, og læser porno. Denne eftermiddag havde hun bedt ham om at lægge pornobladet fra sig. Han var blevet rasende, og havde rejst sig op og rasende råbt at det ikke var noget hun skulle bestemme. Hun havde stået med rank ryg, da han skubbede hende, og slagene og sparkene regnede ned over hende, og giver små piv fra sig, mens han hver gang råber af hende, og kalder hende so og ynkelig. Hun mærker hvordan de blå mærker efterhånden begynder at træde frem og hun glider ind og ud af bevidstheden

Hun vågnede af mindet, da hun pludselig mærkede at hun rystede ukontrollabelt. Det var først nu at hun opdagede hvor meget hun rent faktisk frøs. Hun havde ikke fået taget andet med sig fra lejligheden en det tøj hun havde på. Ikke noget mad, ikke noget drikke. Hun havde ikke engang nogen sko på. Hun var bare i panik styrtet ud af døren. Hun prøvede at bevæge sig, men det er lige som om at hendes krop ikke ville reagere. Hun fik langsomt bevæget armen, og hun opdagede at hun lå ned. Hun havde ikke lagt mærke til at hun var væltet, eller at hun havde lagt sig ned frivilligt. Hun rejste sig langsomt op og slog armene om sig selv for at prøve at holde varmen. Et sidste minde skyllede ind over hende. Mindet om samme dag.

Hun åbner forsigtigt døren. Bange for at han er fuld igen. Det er han, og han står på lur, lige inden for døren. Han begynder straks at råbe op om hvorfor hun er så sent hjemme, selvom om hun kun er et kvarter senere hjemme end hun plejer. Pludselig hører hun ikke mere hvad han siger, for i døren til soveværelset ser hun en flot høj model type, stå meget let påklædt. Han opdager pludselig også at de blive iagttaget, og vender sig om mod pigen. Han bruger den samme blide stemme, som han plejer at bruge mod hende, og beder pigen om at gå ind igen. Hun mærker hvordan en såret følelse stiger op i maven på hende. Hun havde forventet meget, men hun havde aldrig forventet at han ville være hende utro..

Hun gik også igennem med tanker alt der var sket efter det, til hun var nået dertil hvor hun var nu. Hun mærkede pludselig hvordan hun kæmpede for at holde bevidstheden. Hendes øjne gled i og det sidste hun så var et par fødder der kom hen i mod hende. Hun hørte at ejeren af fødderne råbte et eller andet som hun ikke hørte. Hun gled langsom hen i ubevidstheden

Hun kom langsomt til bevidsthed igen. Hun så sig forvirret omkring. Hun lå på en masse bløde puder, og hun havde varmt og tørt tøj på igen. Over sig havde hun en tyk varm dyne. Hun undrede sig. Hun kunne svagt huske at hun var blevet løftet, men ikke hvordan hun var havnet her. En kvinde i hvid kittel kom hen til hende da kvinden hørte at hun bevægede sig. Hun havde ikke lagt mærke til at hun stod der før nu. ”Godt at se at du er vågen igen” Kvinden smilede venligt til hende. Hun havde problemer med at genvinde talens brug, og da hun endelig gjorde det var hendes stemme kun en svag hvisken ”Hvor.. hvor længe har jeg sovet?” Spurgte hun. Det gik pludselig op hvor hende at det var et hospital hun var på ”3 døgn, så der er ikke noget at sige til hvis du er ør” Kvinden smilede venligt til hende igen. 3 døgn tænkte hun, og hun kom pludselig i tanke om hendes kæreste. Hvor var han nu henne? Og hvad havde han gjort da han ikke kunne finde hende. ”Hvordan havnede du for resten der?” Spurgte kvinden, som hun nu havde opdaget var læge. Hun begyndte at fortælle så godt som hun nu kunne. Hun fortalte helt fra starten om hvordan hendes kæreste pludselig var begyndt at drikke, om hvor voldelig han var blevet efter det, og så om eftermiddagen, som nu var 3 døgn siden. Kvinden sad i et øjeblik og tænkte ”Jeg tror vi bliver nødt til at kontakte politiet” sagde hun hvorefter hun rejste sig og gik.
Hun lå et øjeblik og tænkte, men trætheden overmanede hende, og denne gang faldt hun i en rigtig dyb drømmeløs søvn.