Rococco, sweet Rococco

Hendes prægtige støvefarvede balkjole,
med blonder guld farvede.
De smykker, åh så kolde,
de så blidt hendes hals berøre,
de hendes bryst bepryde.
Sten så lyserøde,
hendes blå øjne slå gnister.
Åh, så yndigt hun der sidder,
på den kirs'bær skammel,
og sig i det spejl udskåret nu vil ynde,
det skønne åsyn genspejle.
Læberne sig fersken farvede,
og kinderne så dug røde.
Sten så lyserøde,
hendes blå øjne slå gnister.
Stjerneskud, åh stjerneskud,
giv mig hid et ønske.